Vente.jpg

Hvor lang ventetid er der på undersøgelser?

Du kan finde information om ventetider på undersøgelser på mitsygehusvalg.dk.

Er der ventetid, når jeg er mødt op til undersøgelsen?

Vi stræber efter, at du kommer ind til din undersøgelse til den planlagte tid, men der kan opstå forsinkelser.

Forsinkelser kan skyldes akutte patienter, at andre patientundersøgelser trækker ud, og at der derfor ikke er ledigt i undersøgelsesrummet.

Vi informerer, så godt vi kan, hvis der opstår forsinkelser.

I vores åbne ambulatorium udføres undersøgelserne efter "først til mølle" princippet, så der kan forekomme ventetid.

Du kan ikke forvente at blive kaldt ind i den rækkefølge, du er ankommet, da der er forskel på undersøgelserne.