Øjenafdelingen er placeret på Regionshospitalet Holstebro, som er
en del af Hospitalsenheden Vest.

Øjenafdelingens reception














Afdelingen består af tre øjenafsnit samt et operationsafsnit med
tre operationsstuer.

 Følg skiltene for at finde Øjenafdelingen

 

Øjenafdelingens patienter

På Øjenafdelingen modtager vi patienter med henvisning fra egen praktiserende øjenlæge eller patienter henvist fra andre hospitalsafsnit. I enkelte tilfælde får vi også patienter, som er henvist fra deres praktiserende læge.

Øjenafdelingen behandler endvidere akutte patienter, som er henvist af praktiserende øjenlæger og hospitalsafsnit. Dette sker inden for normal åbningstid i dagtimerne., Derudover ses også patienter henvist fra lægevagten eller hospitalsafsnit uden for afdelingens åbningstid.



Behandlinger


Øjenafdelingen udgør sammen med Øjenafdelingen på Århus Universitetshospital,
Region Midtjyllands tilbud inden for øjenspecialet i hospitalsregi.

De fleste undersøgelser, behandlinger og operationer på Øjen-
afdelingen, Regionshospitalet Holstebro varetages ambulant.

Disse omfatter blandt andet:

  • Undersøgelse - operation for grå stær
  • Undersøgelse - laserbehandling for efterstær
  • Undersøgelse -behandling for aldersrelateret macula degeneration (AMD)
  • Undersøgelse - operation for nethindelidelser/sygdomme
  • Undersøgelse - operation for tårevejsproblemer
  • Undersøgelse for grøn stær (glaukom)
  • Undersøgelse - behandling for diabetesrelaterede øjensygdomme
  • Undersøgelse - operation for skelen (strabismus)
  • Undersøgelse - operation for infektioner i øjet
  • Undersøgelse - operation for lidelser i øjenlåg og øjenomgivelser (ptose, øvre og nedre blepharochalasis, en-/ectropion, tumores, biopsi, TAO, retraktorforlængelse)