En patient ved skranken i Nuklearmedicinsk Afdeling.

Hvornår kan jeg blive undersøgt?

Nuklearmedicinsk Afdeling modtager en bestilling af undersøgelse på en henvisning fra din stamafdeling eller praktiserende læge. En speciallæge i afdelingen læser henvisningen og beslutter, hvilken undersøgelse der passer bedst til dig.

Herefter bliver du tilbudt den første ledige tid, vi har, til den type undersøgelse du skal have foretaget.

Hvordan bliver jeg indkaldt til undersøgelsen?

Du bliver indkaldt til undersøgelsen enten via brev i din e-boks eller med postomdelt brev (hvis du ikke er tilmeldt e-boks).

Du modtager et indkaldelsesbrev og en række andre informationer. Det er vigtigt, at du læser alt materialet, da det indeholder oplysninger om, hvordan du skal forberede dig til undersøgelsen.

Ved nogle typer af undersøgelser kan du få din tid til undersøgelsen at vide af personalet på din afdeling. De vil samtidig tilbyde dig skriftligt informationsmateriale om undersøgelsen og om forberedelser.

Hvor skal jeg møde op til undersøgelsen?

I indkaldelsesbrevet kan du finde vores adresse og læse mere om, hvor undersøgelsen foregår.

Du kan også se oversigtskort og parkeringsmuligheder under "find vej"