• 1600: I slutningen af 1600-tallet forsøgte man at foretage transfusion fra får til menneske. Man brugte det nederste af en gåsefjer, som blodet skulle løbe igennem, men blodet størknede p.g.a. ujævnheder.
  • 1800: I begyndelsen af 1800-tallet var der en engelsk fødselslæge der ønskede at foretage transfusion. Det var af praktiske årsager, at man valgte mennesker frem for dyr, for som han sagde: "En hund er passende som donor, for den kommer, når man fløjter" Men hunden var for lille. En kalv var bedre i størrelse - men kunne ikke gå på trapper. Så derfor blev mennesket valgt som donorer. Dødeligheden var meget stor - 40 % - , blandt andet fordi der ikke var kendskab til forskellige blodtyper. Men set fra den positive side, var der jo også 60%, der overlevede - og de ville have været døde uden blod! 
  • 1901: ABO-blodtyper opdages, men der gik 8 år inden det fandt praktisk anvendelse. 
  • 1915: Der laves forsøg med at opbevare blod. Det blev tappet ned i en rustfri stål-skål og blev pisket rundt med piskeris, mens der blev tilsat citronsyre og sukker, og det var nu ikke længere nødvendigt at transfundere direkte. 
  • 1932: Det første danske donorkorps oprettes, efter en spejderleder havde set det 2 år forinden i England. Man havde 57 donorer og tappede ialt 33 portioner blod. Man forventede at ville få brug for 200 donorer, for at kunne dække det fremtidige behov! 
  • 1940: I krigsårene - 2. verdenskrig - steg forbruget af blod - og antallet af donorer. Rhesus-blodtyperne opdages. 
  • 1953-1967: Blodforbruget stiger p.g.a. hjerte/lunge/nyre-transplantationer.
  • 1980: Man begynder at dele blodet op, så man kun giver den del af blodet, der er brug for, d.v.s. en portion kan deles til flere patienter. 
  • 1986: Lovkrav om at begynde at teste blodet for HIV. Tidligere var blodet kun undersøgt for Hepatitis B. Der undersøges nu også for Hepatitis C.