1600:

I slutningen af 1600-tallet forsøgte man at foretage transfusion fra får til menneske. Man brugte det nederste af en gåsefjer, som blodet skulle løbe igennem, men blodet størknede på grund af ujævnheder.

1800:

I begyndelsen af 1800-tallet var der en engelsk fødselslæge der ønskede at foretage transfusion. Det var af praktiske årsager, at man valgte mennesker frem for dyr, for som han sagde: "En hund er passende som donor, for den kommer, når man fløjter" Men hunden var for lille. En kalv var bedre i størrelse - men kunne ikke gå på trapper. Så derfor blev mennesket valgt som donorer.

Dødeligheden var meget stor - 40 % - , blandt andet fordi der ikke var kendskab til forskellige blodtyper. Men set fra den positive side, var der jo også 60%, der overlevede - og de ville have været døde uden blod!

1901:

ABO-blodtyper opdages, men der gik 8 år inden det fandt praktisk anvendelse. 

1915:

Der laves forsøg med at opbevare blod. Det blev tappet ned i en rustfri stål-skål og blev pisket rundt med piskeris, mens der blev tilsat citronsyre og sukker, og det var nu ikke længere nødvendigt at transfundere direkte. 

1932:

Det første danske donorkorps oprettes, efter en spejderleder havde set det 2 år forinden i England. Man havde 57 donorer og tappede i alt 33 portioner blod.

Man forventede at ville få brug for 200 donorer for at kunne dække det fremtidige behov! 

1940:

I krigsårene - 2. verdenskrig - steg forbruget af blod og antallet af donorer. Rhesus-blodtyperne opdages. 

1953-1967:

Blodforbruget stiger på grund af hjerte-, lunge- og nyretransplantationer.

1980:

Man begynder at dele blodet op, så man kun giver den del af blodet, der er brug for. Det vil sige, en portion kan deles til flere patienter. 

1986:

Lovkrav om at begynde at teste blodet for HIV. Tidligere var blodet kun undersøgt for Hepatitis B.

Der undersøges nu også for Hepatitis C.