Det er vigtigt, at du er fuldstændig rask, og at du har spist og drukket inden du kommer til tapning.

Behandling hos tandlæge, undersøgelse/behandling på sygehus, medicin, akupunktur, tatovering, piercing, rejser uden for Europa m.v. giver karantæne.

Se reglerne for tapning på www.bloddonor.dk og www.medicin.dk

• Se en video om, hvordan en donortapning foregår.
• Se en video om, hvordan blodet behandles efter tapningen.

Ønsker du at blive bloddonor, kan du tilmelde dig på www.bloddonor.dk

Inden du møder op i blodbanken, skal du læse følgende materialer:

• "Til dig, der skal donere blod" (pjece fra Styrelsen for Patientsikkerhed

Du kan blive tappet følgende steder:

	Regionshospitalet Herning Blodbanken Gl. Landevej 61 7400 Herning
	Regionshospitalet Holstebro Blodbanken Indgang J Lægårdvej 12 7500 Holstebro
	Mobile tappeenheder

Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.

Som donor i Hospitalsenheden Vest, kan du blive tappet ved:

Du kan frit vælge tappested, men vil altid blive indkaldt til tapning der, hvor du sidst blev tappet - med mindre du giver besked om andet.

Ved alle tappestederne er der tidsbooking. Du kan selv booke tid på bloddonor.rm.dk.

Du vil herefter blive spurgt om CPR-nr. og kan angive en kode - eller trykke på "jeg har glemt mit password eller har intet". Herefter sendes der en SMS eller email til dig med password. Har blodbanken ikke mobiltlf.nr eller email-adresse, beder systemet dig om at kontakte blodbanken.

Indkaldelse tilpasses lageret, og da blodforbruget generelt er faldende, vil der i øjeblikket gå længere tid mellem indkaldelserne.
Indkaldelser udsendes også typespecifikt, dvs ikke alle donorer indkaldes lige ofte. Bookingkalenderen er også tilpasset de typer, der mangler på det pågældende tidspunkt.

Alle donorer er tilknyttet et donorkorps.

Donorkorpsene har en bestyrelse, der råder over det beløb, der afsættes pr. tapning.

Det er donorkorpset, der står for at tegne forsikringer på donorerne.

Donorkorpset står også for jubilæumsgaver og arrangementer for donorerne.

• Bliver du tappet i Herning tilhører du donorkorpset i Herning
• Bliver du tappet i Holstebro tilhører du donorkorpset i Holstebro
• Bliver du tappet ved den mobile tappeenhed kan du selv vælge om du ønsker at tilhøre donorkorpset i Herning, Holstebro, Lemvig, Tarm eller Ringkøbing. Normalt står du tilknyttet det donorkorps, der er nærmest din bopæl eller arbejdsplads

Jubilæumsgaver til bloddonorer

• Ved 10. tapning udleveres en bronzenål eller indkøbsnet med bloddråber
• Ved 25. tapning udleveres en sølvnål eller 2 krus med bloddråber
• Ved 50. tapning udleveres en guldnål eller Kay Bojesen fugl
• Ved 75. tapning udleveres en glasskål med indgraveret bloddråbe
• Ved 100. tapning udleveres en pelikan, og der er 2 forskellige pelikaner at vælge imellem (se de forskellige pelikaner):
  • Keramik-figur fra Den Kgl. Danske Porcelænsfabrik.
  • Rød vase med pelikan fra Holmegaard

Når man taler om blodtyper, så taler man for det meste om Rhesus-systemet, hvor man kan være Rhesus positiv eller Rhesus negativ, eller om AB0-systemet, hvor man kan være A, 0, B eller AB.

Herudover findes der mange andre blodtypesystemer, som man ikke i almindelighed tager hensyn til.

Blodtypefordelingen i Danmark:

Blodtypernes arvelighed:

Blodets bestanddele

Når blodet er tappet, bliver det centrifugeret og delt op i 3 produkter:

1. De røde blodlegemer (blodet): Bruges til "almindelig" blodtransfusion til patienter, der har blodtab i forbindelse med operation, og til patienter, der ikke selv er i stand til at producere nok blod. Blodet opbevares ved 4 grader i max. 5 uger.
2. Plasma: Bruges mest til fremstilling af plasmaprodukter ("medicin"), men også til transfusion, specielt til patienter, der mangler nogle af de faktorer, der er nødvendige for, at blodet kan størkne. Plasma opbevares ved -40 grader og kan opbevares i 1 år.
3. Blodplader: Gives til patienter, der har tabt meget blod, eller som p.g.a. sygdom ikke selv er i stand til at producere blodplader nok. Blodplader opbevares vippende ved 21 grader i ca. 5 døgn.

Blodtransfusion

Når en patient skal have blod, tages der en blodprøve fra patienten for at se, hvilke portioner der kan bruges til den pågældende patient.

Ved mange operationer forlanger lægerne, at der skal stå blod klar, før der opereres.

Blodportionen står klar på lageret til patienten i 3 døgn, og bliver det ikke brugt, kan det herefter stilles klar til en ny patient. Sådan kan det "bruges" i 5 uger, uden det måske til slut ender med at være givet til en patient.

Når portionen ikke at blive givet, bliver portionen kasseret, men plasmaet er til gengæld allerede brugt!

Alt blod testes inden det bliver brugt. Der vil dog altid være en risiko for, at smitten er så ny, at testen endnu ikke reagerer, men testmetoderne bliver mere og mere følsomme.

Dette har til gengæld den ulempe, at testen kan reagere mod enkelte donorers blod, selvom de ikke er smittede. Blodprøven bliver i disse tilfælde sendt videre for at sikre sig, at donor ikke er smittet. Dette tager desværre så lang tid, at en stor del af den tid, blodet kan holde sig, er brugt. I disse tilfælde vil det medføre at donor må udmeldes i kortere eller længere tid.

Virusinaktivering, f.eks. varmebehandling kan kun bruges ved plasmaprodukter.

I Danmark er det lovpligtigt at teste for følgende:

• HIV: udvikler AIDS efter kortere eller længere årrække
• Hepatitis B: kan give leverbetændelse med gulsot 3-4 måneder efter smitte. Efter yderligere 3-6 måneder er de fleste raske, men ved enkelte bliver virus i kroppen og kan give skrumpelever efter 20-30 år.
• Hepatitis C: der er ingen umiddelbare sygdomstegn, men virus forbliver i kroppen og kan give skrumpelever efter 20-30 år.

Hvordan smitter HIV?

• Ved blodoverførsel (transfusion, kanyler m.v.),
• ved sexuel kontakt
• fra mor til barn under graviditet og fødsel.

Læs om projektet "Det danske bloddonorstudie".

Når du melder dig som blod- eller vævsdonor giver du os relevante oplysninger.

Du kan læse, hvordan vi sikrer, at dine oplysninger bevares sikkert og i overensstemmelse med databeskyttelses-forordningen på www.data.rm.dk og om dine rettigheder i Oplysningspligt - blod- og stamcelledonore