Hvem følges i Familieambulatoriet?

Gravide, som har et forbrug af:

  • smertestillende medicin (af morfintypen) f. eks. pga. kroniske smerter
  • beroligende medicin (af benzodiazepintypen) f.eks. pga. angst
  • alkohol eller andre rusmidler (såvel nu som op til 2 år før graviditeten)
  • gravide, hvis partner har et forbrug af alkohol eller andre rusmidler

Børn, som har været udsat for medicin, alkohol eller andre rusmidler i fosterlivet, følges til skolestart.

Brug af afhængighedsskabende medicin, alkohol eller andre rusmidler

Når du er gravid, deler du alt, hvad du drikker, spiser eller indtager på anden måde, med dit barn. Dette gælder også virkning såvel som bivirkninger af afhængighedsskabende medicin, alkohol eller andre rusmidler.

Behov for mere viden, støtte og vejledning?

Familieambulatoriet (et regionalt tilbud) kan vejlede dig og din evt. partner i forhold til, om I har grund til at være bekymrede. Teamet i ambulatoriet indstiller og regulerer din behandling under graviditeten og holder øje med, at barnet udvikler sig, som det skal. 

Ønsket er, at dit/jeres barn får den bedst mulige start på livet, hvorfor teamet også har mulighed for at følge barnet efter fødslen.

Yderligere information

Familieambulatoriet har lokaler ved siden af Obstetrisk ambulatorium. Du kan læse mere om tilbuddet i denne pjece eller på disse sider.