Aktuelt

Anbefaling: vaccination af gravide og ammende 

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at gravide og ammende bliver vaccineret mod COVID-19. Anbefalingen bygger på en faglig vurdering foretaget på baggrund af videnskabelige studier, opgørelser af data over effekt og bivirkninger samt rådgivning fra eksperter. Læs om sundhedsstyrelsens anbefalinger her.

Fra 1. oktober anbefales gravide i 2. og 3. trimester ligeledes vaccination mod influenza og kighoste. Du skal bestille tid til vaccinen ved din egen læge. Læs mere om vaccinerne her.

ENGLISH: Information about vaccination against COVID-19 for pregnant and breastfeeding women


Tag din jordemoder med i lommen med ny app

Siden september 2021 har det været muligt for alle gravide og nybagte forældre at hente appen EMENTO.

Emento er en digital forløbsguide, hvor du løbende får information om din graviditet og den første uge efter fødslen – tilpasset, hvor du er i forløbet.

Du vil også have mulighed for at stille spørgsmål til en jordemoder om ikke akutte ting lige på det tidspunkt, som du ønsker det. Jordemoderen vil så i løbet af et par dage besvare dit spørgsmål. Besvarelserne foregår i dagtiden på hverdage mandag til fredag.

Vi arbejder hele tiden på nye tiltag i appen.