Akutte patienter kan henvises til Akutafdelingen af:

  • Praktiserende læger
  • Vagtlægesystemet
  • Præhospitalet
  • Falck

Alle akutte patienter til indlæggelse henvises via Hospitalsvisitationen på tlf. 7843 2222.

Undtagelse er dog trombolysepatienter, som indlægges via trombolysevagten på tlf. 7843 7055.

Patienter, der indlægges via 112-kald, køres til Akutmodtagelsen, Regionshospitalet i Herning.

Hospitalsvisitationen er bemandet døgnet rundt med sygeplejersker og lægesekretærer og med lægelig back-up.

Visitationsretningslinjer og disponeringsvejledninger

Der er foretaget en gennemgang af samtlige specialer og udarbejdet visitationsretningslinjer/disponeringsvejledninger, som anvendes i forbindelse med visitation til den rette matrikel/afdeling.

Oplysninger ved indmelding

Ved indmelding af akutte patienter til Hospitalsvisitationen skal der oplyses følgende:

Identifikation

  • Patientens navn, CPR-nummer og bopæl.

Situation

  • Patientens symptomer, herunder målte værdier.
  • Formodet diagnose/diagnoser.

Baggrund

  • Kort referat af sygehistorie.
  • Er patienten i forvejen tilknyttet et speciale i Hospitalsenheden Vest?
  • Er der tale om genindlæggelse inden for de seneste måneder?

Analyse

  • Jeg mener, at problemet er...

Råd

  • Eventuelle råd vedr. f.eks. transport mv.