Hospitalspræsten på Regionshospitalet Herning står til rådighed for patienter og pårørende til:

  • samtale
  • kirkelige handlinger
  • dåb
  • altergang
  • vielse.

Under hospitalspræstens fravær henvises til rådighedslisten, som oplyses af hospitalets reception på tlf. +45 7843 0000.

Hvem kan kontakte hospitalspræsten?

Alle patienter og pårørende kan henvende sig til hospitalspræsten - uanset medlemskab af Folkekirken og religiøs overbevisning.

Du kan kontakte præsten direkte eller gennem personalet. Der kan til hver en tid etableres kontakt til din egen sognepræst - www.sogn.dk - og tilhører du en anden trosretning, formidler hospitalspræsten eller personalet gerne kontakten.

Hospitalspræsten kommer på besøg hos patienter og står til rådighed for pårørende og personale. En samtale med præsten er fortrolig og kan handle om følelser og tanker ved sygdom, om livssyn og eksistentielle eller religiøse overvejelser.

Gudstjeneste

Hospitalspræsten afholder gudstjeneste med altergang hver onsdag kl. 19.00-19.30. Gudstjenesten holdes i Kirkestuen ved indgang N2 og kan aflyttes over det interne radioanlæg på program 1(A). Organist og sangere fra Herning Kirkes Drengekor medvirker.

Kirkestue

Kirkestuen er altid åben for enhver og kan anvendes som stillerum/bederum for patienter, pårørende og personale.

Folder: Hospitalspræsterne i Herning, Holstebro og Lemvig

Klik her for at hente folderen om hospitalspræsterne (pdf).

Folder om hospitalspræsterne i Herning, Holstebro og Lemvig.

Ikon for patientnetværk.