Grafik: Region Midtjylland

01.07.2016


Prøver, som patienter tager i deres eget hjem af f.eks. urin eller afføring, skal fremover returneres til hospitalet som et Quickbrev. Fra 1. juli er det nemlig ikke længere muligt at sende A-post

 

Hvor patienter indtil nu har kunnet sende hjemmeprøver retur til hospitalet via A-post, så skal de fremover returnere prøven som et Quickbrev.

Et Quickbrev kan ikke sendes fra en postkasse, og det er derfor nødvendigt, at patienterne går på et postcenter eller i en postbutik for at få sendt deres hjemmeprøver afsted.

Kommer man som patient til at aflevere en prøve i en postkasse efter 1. juli, vil prøven ikke kunne bruges, og patienten skal lave en ny.

Bemærk, at frankerede svarkuverter fra hospitalet kan fortsat anvendes, blot de afleveres på posthus/i butik ligesom med Quickbrevene.

Se, hvilke postcentre prøverne kan afleveres på via www.brev.rm.dk eller ring til PostDanmark på tlf. 7070 7030.

Om Quickbreve

  • Ændringen i brevforsendelserne skyldes en aftale, som regeringen har indgået med PostDanmark, så PostDanmark ophører med at sende A-post fra og med 1. juli, når det gælder private, og 1. september, når det gælder erhvervskunder.
  • I fremtiden tilbyder PostDanmark to typer breve, nemlig Quickbreve med dag til dag-levering og Standardbrev (tidligere B-brev) med op til syv dages leveringstid.
  • Læs mere om, hvordan du sender et Quickbrev afsted her



Video: Prøvebrev skal sendes som quickbrev


Opret en kommentar

Teksten er ikke korrekt
Ingen kommentarer
{{comment.PostTitle}}
{{comment.PostDate.substr(0,5)}} af {{comment.PosterName}}