03.02.2017

Vi er glade for at kunne fortælle, at Larry Højgaard Kristiansen pr. 1. marts 2017 er ansat som ny ledende overlæge på Øre-Næse-Halsafdelingen i Hospitalsenheden Vest.

Efter fire år som ledende overlæge ved Akutafdelingen i Viborg vender Larry Højgaard Kristiansen nu tilbage til sin oprindelige faglighed og til Hospitalsenheden Vest, hvor han tilbage i perioden 2011-2013 var overlæge.

50-årige Larry Højgaard Kristiansen har haft en lang og tidligt startet ledelseskarriere. Blandt andet var han ledende overlæge ved Øre-Næse-Halsafdelingen i Viborg, i perioden fra 2009 til 2011, hvor afdelingen blev fusioneret med Øre-Næse-Halsafdelingen i Hospitalsenheden Vest.

Vi glæder os til samarbejdet.


For yderligere information er du velkommen til at kontakte lægefaglig direktør Jens Friis Bak på tlf. 4093 7985, oversygeplejerske Dorte Banner Petersen på tlf. 7843 9720 og HR-chef Lasse P. Hansen på tlf. 7843 8610.