Øre-næse-halsafdelingen varetager undersøgelse, behandling, pleje og rehabilitering af sygdomme indenfor  øre-, næse- og hals området hos såvel voksne som børn.

Man kan blive henvist til afdelingen af egen læge, speciallæge, vagtlæge eller anden sygehusafdeling. Den mest almindelige adgang til afdelingen er gennem vores ambulatorium, hvor man bliver undersøgt og får lavet en behandlingsplan. Herefter kommer man typisk til indlæggelse for at blive opereret, eller man følges ambulant.
Ved behandling for akut sygdom, sker henvisningen ligeledes af egen læge, speciallæge, vagtlæge eller anden sygehusafdeling. Afhængig af tidspunktet på døgnet bliver man enten tilset i vores ambulatorium eller på undersøgelæsesstuen på sengeafdelingen.

Hvad kan vi tilbyde?
Vi foretager bl.a.:

  • operation for hul på trommehinden
  • operation for otosklerose
  • høreforbedrende operationer (efter f.eks. cholesteatom)
  • operation af mandler og polypper samt indlæggelse af trommehindedræn 
  • operation af sygdomme i spytkirtler, herunder stenfjernelse med kikkertudstyr 
  • behandling af kronisk bihulebetændelse med kikkertudstyr, ballonudvidelse og navigation
  • operation af struma og knuder i skjoldbruskkirtlen
  • operation for lidelser struben
  • operation af skæv næseskillevæg og kosmetisk næseoperation
  • diagnostiske operationer i forb. med udredning for hoved-hals kræft
  • operation for tårevejslidelser

Nyhed!

Ambulatoriet for lugte- og smagssans - Flavour klinikken

 

Se detaljer for hvad afdelingen kan tilbyde af behandlinger ved at  trykke her.

Desuden udredes og behandles høreproblemer på vores audiologiske afdeling.